UltraCharley

WM 2011, Winscoten, Holland.

2011-09-13T10:37:00.007+02:00

Det danske landshold der repræsenterede Danmark ved WM/EM 2011
Fra venstre Poul Petersen, Ole Karlsen, Thomas Skytte, Charley Prødel.

Winscoten er et fantastisk sted at løbe 100 km, hvis man er til en hurtig, flad, stemningsfyldt 10x10 km rute. Og det var vi alle enige om. Det eneste vi ikke lige havde forudset var over 25 graders varme og en luftfugtighed på over 90%.

Jeg kom igennem mit 4. WM/EM 100 km i tiden 8:36:22. Tiden var ikke prangende men jeg var hurtigste dansker ved dette WM/EM. Min placering ved WM, nr. 68, EM, nr. 54.

Jeg løb hele løbet kun på energidrik, gel og SaltStick. Det er første gang jeg løber 100 km helt ude fast føde. Det fungerede fint.

Link:

Løbshjemmeside:

http://www.runwinschoten.nl/

Videoklip:

http://www.rtvnoord.nl/?v=16191

http://www.rtvnoord.nl/video/player.asp?vid=16192

May-Britt´s Blog, Om WM 2011:

http://ultra3460.blogspot.com/2011/09/sa-skal-vi-til-vm-i-winschoten.html

Thomas Skyttes beretning:

http://www.loebesiden.dk/forum/viewtopic.php?t=2858

Ole Karlsens beretning:

http://www.ultraole.dk/8422976

Et helt år er gået....

2011-08-14T22:19:00.009+02:00

Over et år er gået siden jeg sidst har skrevet på min blog. Det betyder ikke, at jeg ikke har lavet noget i den mellemlæggende tid, men, at jeg har haft for travlt til at skrive. Nu håber jeg på at få lidt mere tid til den slags.

Her en hurtig "året der gik".

Gibraltar WM 100 km d. 7/11 2010. Kom igennem på 8:19:42. Ikke helt tilfredsstillende da jeg løb efter en tid under 8 timer.
Arrangere rekordløb for børnene på mit arbejde:

https://docs.google.com/document/pub?id=1Bau_dL2pckT6nTOYQFHP0KbH48m6kZ0W_vowXPrnlVs

https://docs.google.com/document/d/1OAA3jnGNOKbmpYkG0uK3ZGXnaWVkN1PEadIRuDxNmmY/edit?hl=en_US#

Arrangere DM 100 km. www.copenhagen-ultramarathon.blogspot.com
Herstedvester Super brugsen løbet 11,2 km nr. 1, d. 29/5
Holte 24 timers 6 mands stafet nr. 1, d. 11/6
Taastrupløbet 10 km nr. 1, d. 14/6
Holmen milen nr. 2 i aldersklassen over 40 år, nr. 4 all over. d. 29/6
Challenge Roth, d. 10/7. 10:49:19
Ölands marathond, d. 30/7. 3:15:20
Glostrup-Parkstafet. Nr. 1 med Team Kaiser sport
DHL-Stafet. Nr. 3 med Team Kaiser sport. Kaiser sports 1. hold vandt DHL-stafetten

Norseman Xtreme triathlon 2010

2010-12-05T11:40:00.017+01:00

Torsdag d. 5/8 kl 14 var der afgang fra Kbh. til Norseman, Verdens hårdeste jernmand i Norge.

3,8 km. svømning, droppet i vandet fra en færge, i den 400 meter dybe Eidfjord i 17 grader ”varmt” vand kl 04:50 efterfuldt af 180 km. cykling på en bjergetabe, og med en afslutende marathon, hvoraf de sidste 17 km. gik op til toppen af det 1850 meter over havets overflade, høje Gaustatoppen, hvor de havde placeret målstregen.

I næsten et år havde denne event ligget og luret i baghovedet. I nogle perioder mere end andre.

De sidste tre måneder op til, var træningen centreret omkring Norseman Xtreme triathlon, åbenvandssvømning, cykling og løb i kuperet terræn.

Jeg anser mig selv som værende en rimelig habil svømmer. De sidste fire sæsoner har jeg suppeleret min ultraløbstræning med svømning i vinterhalvåret. Løbet er jeg helt fortrolig med. Dog har jeg ikke den store erfaring med løb i bjerge. Èn vigtig erfaring har jeg dog gjort mig, da jeg sidste sommer deltog i WM i trail run i de franske alper: Det er hårdt når det går opad men det er både hårdt og teknisk krævende at løbe nedad … især hårdt, hvis man har brugt for mange kræfter opad!!! Her skulle vi heldigvis ”kun” løbe opad, hvilket var til min fordel.

Tilgengæld er jeg på ingen måder nogle god cykelrytter. Jo, hvis der er tale om en flad og ikke teknisk krævende rute. Her kan jeg drage fordel af min gode kondition og min udholdenhed erfaring fra ultraløb. Men med to vintersæsoner med spinding og omkring 1000 km. på de danske og svenske flade landeveje, kan jeg nu konstaterer, at det er ikke nok!

Norseman er ikke et løb man bare melder sig til. Kun ca. 200 får lov til at stille til start. 50 bliver udtaget i et såkaldt elitefeldt, på baggrund af tidligere opnåede resultater. Her kunne jeg på ingen måder gøre mig gældende. Resten af pladserne bliver udloddet i lotteri (lodtrækning). 650 personer havde søgt om et startnummer. En stor del af dem går til nordmænd, resten til udlændinge Så chancerne er ikke ret store. Hvis man skulle være heldig at komme med og samtidig gennemføre, er der to finisher t-shirts, en sort og en hvid. Den store bliver kun givet til dem som når toppen inden for tidsgrænsen dog max. 160 stk. (flere sender de ikke op). De hvide er til den som ikke når det inden for tidsgrænsen eller kommer til checkpoint efter de første 160 er sendt til toppen. De for dog lov til at gennemføre jernmands distancen, bare på en alternativ og knap så hård rute.

Min klubkammerat Karsten har i tre år forsøgt at komme med, uden held. Sidste år da han skulle søge, ringede han til mig i Sverige for at høre, om han skulle sende en ansøgning afsted for mig (der skal søges på en bestemt dato på et bestemt tidspunkt, for overhoved at komme i betragtning til et startnummer). Det gjorde han så og blev selv udtrukket i første runde. Jeg fik et afslag. Ca. en måned senere fik jeg en mail om, at jeg var blandt de heldige der alligevel havde fået en plads. 23 nationer fra fem forskellige kontinenter var med. Heriblandt Karsten og jeg, som de to eneste fra lille flade Danmark.

Nåh men tilbage til torsdag. Alt var tjekket (mange gange), klargjort og pakket. Karsten, Tina og jeg kørte til Rjukanhytte- og caravanpark, en lille men god campingplads for foden af Gaustatoppen som samtidig lå ca. 23 km. ude på løberuten. Her havde mine forældre, min bror og min niece tilbragt nogle dage på at holde ferie. De var taget til Norge for at følge mig, og hjælpe mig igennem strabadserne.

Fredag morgen kørte vi et stykke op af løberuten for at få en fornemmelse af hvad der ventede os dagen efter. Derefter kørte vi de første 25 km. af løberuten samt hele cykelruten bag fra, op forbi Geilo, overtil Eidfjord.

Vi skulle registrere os i Eidfjordhallen senest kl. 14 fredag. Kl. 15.15 var der prerace infomøde.

Det var ikke uden grund at der var meget strenge instrukser om hvor, hvordan og af hvem man måtte modtage hjælp af. For at få lov til at stille til start til Norseman, skal man stille med eget support team incl. en bil. Dvs. at hver deltager stiller med hver en bil med et supportteam. Der er en del regler man skal sætte sig ind i og en del logistik, hvis man vælger at stille til start ved Norseman Xtreme triathlon.
Mit team bestod af Tina som var indskrevet som official supporter. Derudover var min far, mor bror og niece med. De var uundværlige og helt fantastiske at have på sidelinjen.

Svømningen:

Kl. 4:00 på raceday skulle man tjekke ind på færgen. Udover deltagerne var der plads til 100 supportere. De kom med efter ”først til mølle” princippet. Tina var heldig at komme med som hjælper for Karsten og mig.

Kl. 4:50, 3,8 km ude i den 400 meter dybe Eidfjord, skulle man senest være i vandet. kl 5:00 truttede færgen med hornet som signal til, at starten var gået. Og så var det bare derudaf!

Svømningen gik perfekt. Jeg fandt ind i en god rytme, ingen bølger og vandet var til at holde ud, trods de kun 17 grader. Til forskel fra andre ironman stævner, må man her anvende neopren hætte og sokker pga. de lave vandtemperature. Efter 1:06:23 kom jeg op ad vandet som nr. 27

5 minutter og 52 sek. efter sad jeg på cyklen.

Cyklingen:

Også her var der mange særregler i forhold til andre ironman stævner. Der var ingen depoter. Vores supportteam skulle sørge for vores forplejning. Vi måtte modtage teknisk support fra vores team dvs. at f.eks. et hjulskift ved defekt var ok. Ti-meter reglen gjaldt men man måtte godt køre side by side. Vi skulle bære refleksvest, have lys på og måtte ikke modtage forplejning eller hjælp de første 40 km. Årsagen var den, at vi skulle igennem et hav af tunneler ad hovedvejen i modsætning til tidligere år, hvor man har cyklet ad den gamle turistvej. Den var så medtaget af vinterens frost at den ikke var til at køre på. Der var særlige regler for, hvor og hvordan supportbilen måtte holde ind. Og bilen måtte IKKE følge rytteren men skulle køre frem og holde ind. Man måtte ikke modtege forplejning direkte fra bilen.
De første 40 km. steg fra havets overflade til ca. 1200 m.o.h. Herefter skulle der forceres 5 hårde stigninger indtil 150 km. hvor det så gik nedad til skiftezonen. Pga. min ekstrem dårlige teknik på den meget tekniske (og fysisk) krævende rute, kom det til at tage relativt lang tid at cykle de 180 km. Da det gik opad, gik det meget langsomt, for at spare på kræfterne. Da det så gik nedad, gik det også relativt langsomt … fordi jeg er en kylling!
Efter godt otte timer (8:00:23) på ryggen af jernhesten (nr. 143 på cyklingen) kunne jeg endelig hoppe af og komme i gang med det som jeg har det bedst med.

2 minutter og 44 sek. efter var jeg i gang med det afslutende marathonløb.

Løb:

De første 25 km var relativt flade (norsk målestok). Jeg fandt hurtigt ind i en god rytme og efter 2 timer og 15 minutter begyndte det for alvor at blive ”morsomt”. Efter 25 km. gik det lodret op i himlen. Først en 12,5 km lang 10% stigning op til et checkpoint. Da jeg dagen før havde kørt her i bil var jeg ikke sikker på om jeg ville være i stand til at løbe dette stykke men den skulle da have et forsøg. Også her fandt jeg ing i en god rytme og 1 time og 45 minutter efter ankom jeg til checkpoint. De sidste 4,7 km måtte ikke løbes (læs; gå's) uden ledsager.
Min ledsager (Tina) stod klar med camelback med ekstra tøj, mobiltelefon, lygte, energi og væske. Både ledsager og deltager skulle medbringe dette som sikkerhedudstyr. Vi blev tjekket og forlod vejen og begyndte opstigningen mod mål. Jeg forsøgte at løbe, men det var ikke muligt for mig. Langt ude i horisonten på toppen af bjerget kunne vi skimte noget der mindet om et fyrtår. Det var der vi skulle op. Det var det de havde placeret mål. Nåh men det var jo bare derudaf. En vandretur på 4,7 km. i svært fremkommeligt terræn efter at havde svømmet 3,8 km., cyklet 180 km. og løbet 37,5 km. De sidste 4,7 km til toppen af Gaustatoppen (1850 m.o.h) var jeg næsten 1 time og 20 minutter om. Samlede til for løbet: 5:19:10 (nr. 58).

Efter ca. 14½ times svømning, cykling og løb stod vi på toppen af Gaustatoppen. Målet var nået inden for tidsgrænsen. Det var fantastisk at stå der. Følelsen af at havde gennemført verdens hårdeste jernman, stemningen fra de andre deltagere og arrangørene og udsigten ud over det norske fjeld og så med Tina ved min side. Fantastisk! Sluttid: 14:33:42 og sluttede som nr. 86

Efter at ha´ fordøjet nogle af alle sanseindtrykkene lidt, fået varmt tøj på og lidt indenbors, var det tid til at tænke på at komme ned igen. De andre stod nede ved checkpoint og ventede. Der var to mulighedder for at komme ned, en kabinelift som kunne fragte 40 pers. ned i timen og som var forbeholdt deltagerene. Eller man kunne gå. Og efter som at Tina var ved at panikke ved tanken om at skulle gå ned alene og efter at hun havde fulgt mig hele dagen, valgte jeg at gå ned sammen med hende. 1½ time efter stod vi ved checkpoint, hvor de andre stod med flag og tog imod os. Det var næsten lige så fantastisk som at nå toppen.

''It doesn't matter if your black or white''

Til sidst vil jeg godt sende en tak til min familie/min support team. Uden dem var jeg ganske enkelt ikke kommet igennem. Ud over at de var der som uundværlig hjælp og støtte under vejs, så var de der også før, under og efter. Det er helt fantastisk at have nogle af sine nærmeste med til at dele de oplevelser man for under vejs.

Højdeprofil for Norseman:

Jeg har forsøgt at beskrive med ord, hvad jeg var igennem d. 7. august 2010
Her er der sat nogle billeder på. Jeg fik sku´ helt kuldegysninger da jeg så det!

http://www.youtube.com/watch?v=s3cr5lgXRn8&feature=related

Verdens hårdeste Ironman

2009-11-28T13:51:00.013+01:00

...udtaget til verdens hårdeste Ironman :o)

650 personer fra hele verdenen har ansøgt om et startnummer.
Kun 200 er udtaget. Deraf to fra Danmark.
Den anden er min klubkammeret Karsten Lund Andresen.
Vi vandt guld sammen ved DM 100 km. løb for hold.
Et par link fra tidligere års Norseman:
Norseman 2009 Recap
Norseman 2009 New Edit
Billeder 2009
Flere billeder

About Norseman Xtreme Triathlon
Norseman is the world’s toughest ironman-distance triathlon. It is also the most northern, taking place at the same latitude as Anchorage in Alaska. The race is a travel through some of the most beautiful parts of Norway. It is not a normal circuit-race as it starts in a fjord and finishes at mountain Gaustatoppen at 1,850 meters above sea level. Total ascent is 5,000 meters. The water temperature is normally about 15.5 degrees C, and the air temperature normally ranges from 6 to 28 degrees C through the race day. About 75 percent of the participants are expected to make the cut off and finish at the top of the mountain. The others are allowed to finish at the mountain plateau.
The race is limited to only 200 competitors. The competitors need to bring their own support. Normally about 40% of the participants are non-Norwegians and about 15% are female. The prize to the winner is the same as to the last to finish at the top of the mountain; a fabulous black t-shirt. Norseman is the race any hard core triathlete should do once in a lifetime.
The male record holder is Bjorn Andersson (Sweden). He hit a snowstorm at mountain Gaustatoppen, but still finished at 10 hours and 30 minutes in 2005.

Bedre sent end aldrig...

2009-08-17T18:54:00.006+02:00

Så fik jeg omsider tid til at sætte mig ned foran computeren for at skrive en lille beretning fra WM i trail run i de franske alper. Bedre sent end aldrig!Løbet startede kl. 05:00 og 68 km. men indlagt 3500 højdemeter lå forude og ventede.Det var mørkt og køligt så huen og vanterne var trukket på. I min streamer (camelback), en Deuter Speed Lite 10/300, havde jeg det fornødne og påkrævet forplejning og nødudstyr. Under vejs var der tre forplejningsdepoter, hvor man kunne tanke op. Man måtte ikke modtage hjælp under vejs eller smide noget som helst fra sig under vejs. Det blev kontrolleret hvor meget man havde med ud. Det samme skulle men have med hjem. Også div. skrald. Nåh. Off we go!De første 22 km. gik jævnt opad. Vi startede i 1500 m.o.h. og den første top ud af fire var i 2679 højdemeter. At jeg ikke er nogen fulderfaren bjergløber var tydeligt at se da jeg i ca. 2600 meters højde, ganske kort før den første top, lå udmattet og rystene af angst for at falde ned og klamrede mig til bjergsiden mens flere deltagere kom "løbende" oprejst forbi mig og spurgte om alt var ok. NEJ gu´ fand var jeg ej ok ... Det sagde jeg dog ikke. Jeg smilede og nikkede og forsøgte at klatre/kravle videre mod toppen. Nåh ... jeg kom til tops. Og så begyndte det ellers at gå nedad. Ikke bare sådan nedad men rigtigt stejlt nedad. Fra 2679 m. til ca. 1800 m. på små fire km., hvilket resulterede i krampe flere steder i benene. Uha det ville blive en lang tur... Ved omkring 26 km. var jeg kommet ned på et relativt fladt stykke og kommet i gang med at løbe igen. Og hvad sker der så??? Manden styrter fordi man er uopmærksom et kort sekund. Der skete dog ikke noget alvorligt men humøret var i bund og jeg havde ikke mod på at fortsætte. Heldigvis stopper man ikke bare derude. Der var ca. tre km. til det første "opsamlingssted".

Jeg besluttede mig til at gå frem mod dette og så blive kørt hjem. Heldigvis varede det ikke længe inden jeg kom på andre tanker. Jeg var sku´ ikke taget helt til Frankrig for at udgå! Så jeg besluttede mig for at nyde resten af turen ... i gang vel og mærket. Det er jo en storslået natur og vejret var klart. Perfekt til en lang vandretur...! Jeg kom dog i gang med at løbe igen (der hvor det var muligt for mig at løbe). Jeg nåede forbi opsamlingssted nr. 1, top nr. 2 ( 2496 m.o.h.) og depot nr. 2 (39 km. og 2000 m.o.h.). Ved 40 km. begyndte opstigningen til den højeste top (2895 m.o.h.). På under to km. steg det næsten 900 højdemeter. Det var meget langsom gå og klatring for resten. I det fjerne lød der alpemusik. Jeg havde ikke rigtig overskud til at undre mig over hvor det kom fra eller hvorfor. Da jeg klatrede de sidste meter mod toppen så jeg til min store overraskelse, en mand, stå på toppen, med sin harmonika og spille alpemusik. En flok på ca. 10 - 15 pers. havde gjort ham følgeskab og hujede og heppede hver gang der var én, der passerede toppen. Mægtigt var det. Men guderne må vide hvordan de er kommet derop og hvorfor??? På den anden side af dette festindslag, stod en bjergbestiger og bankede pløkker ind i klippevæggen. Først tænkte jeg ikke nærmere over det. Det var først da jeg fandt ud af, at det var den vej jeg skulle ned. Han var i færd med at sikre de reb jeg skulle ned af. Nåh men jeg kom sikkert ned og jeg fik kæmpet mig frem til 42,195 km. på de første seks timer og i mål på 11:06.

Bedre sent end aldrig!

Flere gange under vejs havde jeg symptomer på højdesyge (kvalme, svimmelhed og hovedpine). Fantastisk var det, at man kunne drikke direkte af de mange små rislende bække. Vandet var friskt, klart og koldt.Det var en kæmpe oplevelse og udfordring og jeg er klar til en revanche, hvis muligheden byder sig.Taget fra Facebook:Mikkel GormsenSjældent at man ser dig og Alex H. blandt de sidste 3 ud af 31 til et løb!!!!Charley PrødelJo tak. Jeg skal ellers også lige love for, at de tog fusen på mig de der bjerge. Det var jo ikke løb men bjergbestigning! ;-)Men hvis man anskuer tingene lidt anderledes så var der 54 tilmeldte i WM-klassen og vi var oppe imod lande som Nepal, Italien, Sweitz, Frankrig mm. Alle lande med bjerge. Jeg har Høgs bjerg. En affaldsbunke på ca. 30 højdemeter :-) Nåh men 601 var tilmeldte i åben klasse. Af dem blev jeg nr. 254. Hvis man så sorterer kvinderne fra, så er jeg nede på en 226. plads. Så begynder det at hjælpe lidt på det (bedste halvdel). Nej det var et flop af de store. Jeg havde ganske simpelt ikke sat mig ordentligt ind i tingene :-(Jeg havde i hverttilfælde overset èn linje i infopapirene inde jeg tilmeldte mig. Der stod noget i stil med: this event requires mountain racing experience and the competitors are recommended to carry survival gear... Jeg fik styr på det med udstyret men bjergløbserfaring nåede jeg ikke. Men det var en kæmpe oplevelse...
Resultter åben klasse. Klik her!

Resultater WM klassen. Klik her!

World Trail Challenge i Frankrig

2009-07-09T18:32:00.003+02:00

Trails de Serre Chevalier
Så står den på World Trail Challenge i Frankrig. Et 68 km. trail run i de Franske alper. De 3500 højdemeter og op til 30 grader skal nok gøre løbet ekstra "interessant".
To løbere fra det danske landshold skal af sted, Alex Henriksen og jeg. derudover har vi to hjælpere med, Alex´s søn Kim og Tina.
Vi starter søndag morgen (d. 12/7) kl. 05:00

Det er igen live update. Læs herunder:

We will be providing you with Live Updates from the IAU website. Please go to our website (http://www.iau-ultramarathon.org/) and click on Live Updates (in the upper taskbar) for live coverage or go directly to http://www.iau-ultramarathon.org/mediacenter.php

WM og TRAIL WORLD CHALLENGE 2009

2009-05-20T09:20:00.016+02:00

Efter DM hvor jeg løb under 8 timer og dermed har kvalificeret mig til Ultralandsholdet er jeg blevet udtaget til WM (og EM i samme løb) i Belgien, Night of Flanders. Og jeg er blevet inviteret til Frankrig og løbe WORLD TRAIL CHALLENGE

Link til løbshjemmeside:
30e Nacht Van West-Vlaanderen WM i Belgien
2nd IAU TRAIL WORLD CHALLENGE Sierre Chevalier World Trail Challenge i Frankrig

WM Belgien fredag d. 19 Juni kl. 20.00
LIVE UPDATES: IAU 100km World Cup and European Championship, Torhout-Belgium:
http://www.iau-ultramarathon.org/mediacenter.php

Fredag d. 19. juni 2009:
I går morges kl. 8.30 ankom vi til vore vandrehjem i Oostkamp, ca. 20 km. fra Torhout. Her er vi, som den eneste nation, indlogeret :0(
Godt vi har vores egen bil :0)
Der var, som sædvanligt, ikke styr på noget som helst. Det kom der dog hurtigt. En meget flink vært fik hurtigt styr på det hele. Kim og hans hold af hjælpere ankom ca. kl. 13. Kl. 16 dragede den danske delegation til Torhout, hvor der var teknisk møde kl. 17 efterfuldt af udbetaling af rejsepenge (som der heller ikke var styr på. Det kom der dog også meget hurtigt). Derefter var der åbningsceremoni og pasta party. Meget hyggeligt og vel tilrettelagt det hele (i hvert tilfælde, hvis man samenligner med sidste år i Italien). Efter en lang nats kørsel og en lang men hyggelig dag var det tid til noget søvn ... men er gruppe meget lystige Belgiere havde åbenbart andre planer. De var i et veldigt humør og morede sig højlydt til langt ud på natten.
BILLEDER: KLIK HER!

Nu står den på afslapning og opladning, dejligt. Vi føler os klar...

Mandag d. 22. juni 2009:
Hjemme igen. Netforbindelsen på vandrehjemmet forsvandt. Og vi kom sent hjem i går ... Så derfor, først nu!
Vi tog af sted til Torhout fredag ved 17 tiden. Fik ordnet alt hvad vi skulle ordne og kom godt af sted kl. 20. Mit udgangstempo lå på omkring 4:40/km. svarende til en sluttid lidt under otte timer. Kim løb fra mig allerede inden den første km. De første to omg. (42,2 km.) gik fint men jeg kunne allerede op daværende godt se at det ville være for satset af fortsætte i det tempo. Så jeg satte tempoet ned til 4:50/km. i håb om at det ville føles lettere og så stadig have en chance for at komme under otte timer. Men nej. Mørket havde lagt sig over Torhout, marathon løberene færdige, tilskurende gået hjem og energien væk. Efter tredie omg. (ca. 61 km.) fik jeg en melding om at Kim var udgået efter 42 km. med maveproblemer. ØV! Rigtig ærgeligt at han ikke kom igennem. Nåh men selv om jeg godt kunne se at det kom til at knibe med at komme under otte timer så VILLE jeg igennem. Helst uden alt for store kriser. Og i løb hele vejen. Kriserne kom men jeg holdt mig løbende og kom i mål i tiden 8:27:04.

Hvis man ikke er til at løbe ca. 60 km. alene, på mørke landeveje om natten efter at have løbet 40 km., hvor det faktisk var festligt, massere af tilskure og gang i den, så skal man ikke tage til Torhout i Belgien og løbe 100 km. Hele arrangementet var som sådan ok. Forplejningen i depoterne var ikke noget at råbe hurra for. Jeg var rigtig glad for det jeg selv havde stillede ud samt det Tina kunne give mig under vejs ved de depoter hun kunne være ved.

Alt i alt en god oplevelse. Selve løbepræstationen er jeg ikke helt tilfreds med. Men så vidt jeg kan forstå, når det drejer sig om WM sammenhæng, så er jeg blevet nr. 66 ud af 210 startende mænd hvoraf kun 154 gennemførte.

Link til DoURun indlæg om WM i Belgien: Klik her!

Når alt går op i en højre enhed...

2009-04-30T22:53:00.003+02:00

Dansk mester 2009 100 km

7 timer 58 minutter 49 sekunder
Dansk mester 2009 og udtaget til landsholdet

Til højre: Ole Karlsen, 8:00:09, DM 2´er,
i midten Charley Prødel, 7:58:49, DM 1´er
til venstre Poul Petersen, 8:00:48, DM 3´er

ALOT´s DM hold Fra venstre: Karsten Lund Andersen, Charley Prødel, Thomas Midtgaard

3 x guld, Senior, veteran M35 og hold.

Copenhagen ultramarathon 25. April 2009 DM 100 km.

2009-04-16T08:42:00.003+02:00

IAU´s rangliste 2008

2009-01-09T08:37:00.007+01:00

I.A.U. 12HR World Rankings - Men - Labelled Races - Upto 29/12/2008 (29 Dec, 2008)
1. 147.000 Olsson Henrik 1975 SWE 12/04/2008 Mellista, Sweden
2. 143.010 Kalotai Levente 1972 HUN 03/05/2008 Sarvar, Hungary
3.140.360 Olejnik Marian-Jan 1959 GER 07/06/2008 Fellbacher, Germany
4. 138.119 Sørstad Gjermund 1978 NOR 06/12/2008 Bislett, Norway
5. 136.615 Fatton Christian 1959 SUI 10/05/2008 Basel, Switzerland
6. 134.250 Kouros Yiannis 1956 GRE 28/03/2008 Brno, Czech Republic
7. 134.120 Földi Mihaly 1968 HUN 03/05/2008 Sarvar, Hungary
8. 133.807 Strosny Rene 1973 GER 07/06/2008 Fellbacher, Germany
9. 131.973 Reus Florian 1984 GER 10/05/2008 Basel, Switzerland
10. 131.686 Anttila Harri 1977 FIN 12/04/2008 Mellista, Sweden
11. 130.089 Pares John 1966 GBR 29/03/2007 Crawley, England
12. 128.910 Koranyi Balazs 1974 HUN 03/05/2008 Sarvar, Hungary
13. 128.614 Prødel Charley 1970 DEN 06/12/2008 Bislett, Norway

I.A.U. 6HR World Rankings - Men - 2008 - Labelled Race - Upto 01/10/08 (30 Sep, 2008)
1. 83.741 Chawawko Tomasz 1974 POL 02/03/2008 Stein Meuleberg, Netherlands
2. 83.661 Bogar Janos1964 HUN 02/03/2008 Stein Meuleberg, Netherlands
3. 83.205 HafsåsHelge 1966 NOR 23/08/2008 Eidsvoll, Norway
4. 83.007 Olsson Henrik 1975 SWE 15/03/2008 Skovde, Sweden
5. 82.181 Casier Gino 1972 BEL 02/03/2008 Stein Meuleberg, Netherlands
6. 81.220 Bøyum Per Olav 1974 NOR 23/08/2008 Eidsvoll, Norway
7. 80.992 Hinze Stefan 1963 GER 02/03/2008 Stein Meuleberg, Netherlands
(8.) 80,499 Karlsen Ole
8. (9.) 80.434 Taelman Lucien 1957 BEL 02/03/2008 Stein Meuleberg, Netherlands
9. (10.) 80.089 Mertens Gert 1964 BEL 02/03/2008 Stein Meuleberg, Netherlands
10. (*11.) 78.838 Prødel Charley 1970 DEN 23/05/2008 Bornholm, Denmark

*Resultaterne fra Grenaa 6 timers er tilsyneladende ikke indsendt. Så Oles flotte DK-rekord figurerer ikke på IAU´s liste. Men den presser mig ud af top 10, ned til en 11. plads og Ole ind på en 8. plads.

2. plasd ved Bislett 12-timers 2008

2008-12-08T12:09:00.005+01:00

Umiddelbart før løbsstart

Uddrag af artikel fra Kondis.no:

I herreklassen kunne det en stund se ut som det skulle bli virkelig kamp om pallplassene. Svenske Ola Nordahl og finske Mikko Luusalo vekslet om å ligge i tet, men Gjermund Sørstad var aldri langt etter. Han løp rolig og avslappet, dvs. farten var selvsagt høy, men når Gjermund er i form, ser det så utrolig lett og uanstrengt ut. At Margrethe Løgavlen løp forbi ham, så ikke ut til å affisere ham det minste. Han kjørte sitt eget løp, og på slutten dro han etter hvert klart i fra. Noen få km bak tettrioen løp danske Charley Prødel behersket og taktisk klokt. Det ble forholdsvis tidlig klart at han var en mann å se opp for. Ola Nordahl var ferdig etter vel 100 km, men Mikko Luusalo, som en tid så temmelig sluttkjørt ut, kom til hektene igjen og ga lenge Prødel kamp om andreplassen.Både Prødel, med 128,614 km, og Luusalo, med 127,191 km, var klart bedre enn fjorårets vinner, Kjetil Havstein.

Umiddelbart efter løbets 12 timer

Etter løpet satte Gjermund Sørstad seg like godt ned bak trommene og avleverte en real konsert sammen med bandet Sørumgarden!

Gjermund Sørstad på trommer efert 12 timer og 138,119 km

Den mand MÅ være fra en anden planet! Imponerende...

Læs hele artiklen på: Kondis.no

Bislett 12-timers (Oslo) D. 6.december 2008

2008-11-24T09:55:00.004+01:00

Mit næste og årets sidste ultraløb bliver 12-timers på Bislett stadion i Oslo.
Jeg har været deroppe to gange før. Første gang gik det ikke så godt, ca. 113 km. blev det til i 2006. Anden gang tog jeg derop med Tina men løb ikke da jeg var skadet. Så nu skal det være...!
Om løbet. Klik her!
Klik her for startliste!

Hi to all of you participants in Bislett 12&24Very close now!For friends, collegaues, relatives and other fans that want to follow he competionover the internett, this is the adress: http://kondis.no/Bislett12og24timers_2008.htmlor: http://tinyurl.com/Bislett-1224 (same page)
We have now also established a Twitter that you could followand where we will put out some short messages.Follow us at: http://twitter.com/bislett24
This evening we will try to have a interactive meeting at the main page http://kondis.no/Bislett12og24timers_2008.html where all participants, fans, photographers and organizerscould meet.
Speaker Heming Leira

VM 2008

2008-11-16T22:31:00.005+01:00

Min tid blev 8:36:40
Ikke tilfredsstillende, da målet var at komme under 8 timer.

100 km landsholdet Nov. 2008 Italien.

fra venstre Charley, Ole, Poul, Per og Maren.

Udtaget til VM 100 km. i Italien 2008

2008-10-24T09:05:00.008+02:00

D. 24. oktober 2008
Så er der ikke lang tid igen. Lørdag d. 8. november kl. 10.00 lyder startskudet til dette års WM (og EM) i 100 km. løb.

Om løbet:
Løbet foregår i Tarquinia ca. 80 km. nord for Rom
Løbs hjemmeside:
http://www.ultramaratonadeglietruschi.it/home_en.asp
Ruten:
Løbet starter i Tuscania lørdag kl. 10. Derfra går ruen ca. 37 syd på til Tarquinia, hvor der løbes fire omgange af ca. 14 km. Og til slut ca. syv km. ind til Tarquinia - Piazza Cavour, hvor der er mål.
Se ruten her:
http://www.ultramaratonadeglietruschi.it/cgi-bin/Uploads/Percorso%20UME%202008.GIF
Højdekurve:
http://www.ultramaratonadeglietruschi.it/img/RACE%20COURSE%20ELEVATION.JPG
Vejret i Rom:
DMI
Fem danskere, fire mænd og en kvinde, er udtaget til landsholdet og skal repræsentere Danmark ved denne begivenhed. Tre har kvalificeret sig direkte ved, at løbe under de tidskrav der er. To er udtaget på dispensation (Bobler), heriblandt mig.
For at kunne kvalificere sig er kravene følgende:
100 Km Mænd:
Individuelt 8:00 timer
Hold 8:10 timer
Bobler 8:30 timer
100 Km Kvinder:
Individuelt 9:20 timer
Hold 9:30 timer
Bobler 9:45 timer
Ved Copenhagen ultramarathon d. 26. april i år, vandt jeg i tiden 8:17:24, hvilket var nok til at jeg blev optaget i ultralandsholdets bobler-trup. Og da der kun var to mænd der havde kvalificeret sig direkte, blev jeg og en anden mand udtaget til WM.
Mit mål er at løbe under 8 timer. Jeg er overbevist om, at mit potentiale rækker til en tid under 8 timer. Om det lykkedes ved dette WM afhænger af mange ting. Vejrforhold, rutens beskaffenhed og dagsformen er blot nogle af de faktorer der spilder ind. Derudover er der min fysiske form samt de mentale forudsætninger. Mine forberedelser op til dette løb har været ret gode. Og jeg følger mig godt rustet til konkurrencen.

DM 100 km 2009

2008-10-06T18:52:00.000+02:00

Det er med stor glæde, at vi nu kan meddele at ALOT, Albertslund Løb Og Triathlon, er blevet tildelt værtskabet for DM 100 km 2009.

Mesterskabet bliver afholdt ved:
Copenhagen ultramarathon
Lørdag d. 25. april 2009

Vi åbner for tilmeldingerne lige så snart alle detaljer er på plads.

Mvh.

Charley Prødel
Race Director Copenhagen ultramarathon

Web site: www.copenhagen-ultramarathon.blogspot.comE-mail: ultracharley@gmail.com

Flødebolleløbet AK73

2008-09-04T20:14:00.004+02:00

I dag, torsdag d. 4. september, var dagen hvor ultraformen for alvor skulle testes.
Jeg var inviteret til denne event via Maran fra ultralandsholdet, der desværre ikke selv kunne stille til start. Thor var inviteret med fordi han for knapt 14 dage siden havde løbet ½-marathon, hvor en del ultralandsholdsløbere deltog, her i blandt Maren. Arrangørerne var AK73, konceptet var et Gabor Klöczl koncept. For dem der ikke ved hvem Gabor er, så er han b.la. tidligere prof. triathlet på langdistancen og eks. træner for triathlon landsholdet.

Løbet gik i alt sin enkelthed ud på, at man skulle løbe 10 km. For hvert 400 meter skulle man indtage én flødebolle. Denne skulle være helt inde i munden i "depotzonen", alt skulle ned og det måtte ikke komme op igen. 24 flødeboller på 10 km. Fy for f....! Men vi havde glædet os meget. Og de 10 km. plejer ikke at være noget problem.

Der var desværre en del der havde meldt afbud. Så vi var kun seks der stillede til start. Der blev lagt ud i et afsindigt tempo, ca. 3:30/km. Den blev vundet af Torben fra AK73 på ca. 42 min. Jeg blev 2´er ca. 12 sek. efter. Banen var lidt for lang så vi fik løbet ca. 700 m. for meget. Men det betød bare, at vi havde lidt længere til til de 24 flødeboller. Thor måtte udgå efter 14 stk. flødeboller. Godt man kender sine begrænsninger.
Tak til AK73 for et ... hmmm ... specielt løbearrangement! Det var sjovt at værre med. Tak!
Billeder fra løbet: Klik her!

Stockholm - Copenhagen. A part of Worldrun II. Ca. 500 km.

2008-08-28T20:24:00.000+02:00

Vinder af Ölands marathon 2008

2008-07-28T12:38:00.004+02:00

Efter sidste års 3. plads ved Ölands marathon lykkedes det mig, at vinde dette års udgave af løbet.

Billeder og resultater:

http://www.hogbyif.se/friidrott/index.htm

Umiddelbart efter løbet blev jeg interviewet af Ölandsbladets journalist Frederik Alfredson.

Læs her hvad der kom ud af det:

http://www.olandsbladet.se/index.php?placid=&placid_text=19&id=9603

Copenhagen ultramarathon 2009

2008-06-16T09:41:00.002+02:00

Lørdag d. 25. april

Dansk rekord på 6 timers

2008-05-26T12:55:00.007+02:00

Trods det at egne forventninger ikke var tårnhøje og motivationen ikke var i top, endte det alligevel med, at jeg slog den danske 6 timers rekord.

78,838 km. blev det til i alt.

Og dermed en forbedring af den gamle rekord med 438 meter.

Familien og jeg ankom til Bornholm lørdag formiddag. De der løb 48 timers havde været i gang i et døgn, dem der skulle løbe 24 timers skulle starte og der var ca. 18 timer til jeg skulle starte. Utroligt spændende og imponerende var det at følge 24 og 48 timers løberne. Der blev slået et væld af rekorder, der i blandt verdens-, nordisk- og dansk rekord. Læs mere om dette på: DoURun eller løbshjemmesiden

Kl. 6.00 søndag morgen startede jeg. Flere af de etablerede danske ultraløbere havde været henne og sige til mig at jeg kunne slå den danske rekord, hvis jeg lagde ud i det rette tempo, disponerede ordentligt og dagen var der.

Og det var den! :0)

Jeg lagde ud med 4.35 pr. km. og holdt det de første 3½ time. Herefter gik jeg lidt ned i tempo. Efter 5 timer var mit snit gået lidt ned og jeg tænkte, at rekorden ikke længere var mulig. Men et par af dem på sidelinjen (Jesper Olsen og Kjetil Havstein) havde regnet på det. Jeg fik råd om, at holde farten og evt. sætte den lidt op, om muligt. Så kunne jeg stadig nå det. På daværende havde jeg ikke meget overskud til, hverken at tænke, regne eller sætte farten op. Mit GPS-ur havde mistet signalet så jeg kunne ikke selv følge med i hvor langt jeg var. Da jeg havde ca. 22 minutter tilbage løb Kjetil op ved siden af mig. Han gav mig informationer om alt det jeg ikke selv var i stand til at koncentrere mig om. Han sagde, at, hvis jeg kunne nå at løbe tre omgange (á 1450 meter) så skulle jeg "bare" løbe 100 meter mere, så tangerede jeg den gamle rekord. Det betød at jeg havde 7 minutter pr. omgang og ca. et minut til de sidste meter. Det er ca. 4½ minut pr. km. Det er relativt hurtigt når man i forvejen har løbet over 5½ time. Jeg tænkte, at mit mål på +72 km. var nået. Min 1. plads var i hus så jeg valgte at satse hele butikken. Det måtte briste eller bære. Den skulle bare ha´ gas. Jeg valgte bevidst IKKE at se på mit ur samt springe depoterne over og så bare løbe det bedste jeg havde lært.

Da jeg havde nået de tre omgange var der to minutter tilbage. Jeg var ikke i stand til at tænke rationelt så jeg måtte bare løb og så håbe at det holdt. Da jeg nåede ud til et punkt (450 meter fra start) fik jeg at vide at der var 35 sekunder tilbage. Jeg spurtede alt hvad jeg havde i mig. Og endelig lød slutsignalet. Jeg kastede mig totalt udmattede i skovbunden. Det var ved at stå ud af mig i begge ender og jeg kunne slet ikke samle tankerne om noget som helst. Heldigvis lå jeg lidt for mig selv. Jeg tror nok, at jeg var rimelig grim at se på. Efter lidt tid kom familien med væske og overtrækstøj. Og så kom opmålerne endelig. 538 meter stod der op opmålerhjulet. Det vil sige, at, hvis Kjetil havde regnet rigtigt så var rekorden i hus. Og det havde han, naturligvis... Jeg vil i samme åndedrag rette en særlig tak for hjælpen til Kjetil og Jesper (og min familie). Det var ikke lykkedes uden deres opbakning. Også en tak til mine mange ultravenner. Det er et fantastisk sammenhold der er til et sådanne arrangement. Det skal opleves. Og til sidst, tak for et flot ultraløbsarrangement til Lene, Kim og alle de andre.

DoURun skriver:

New Balance ultramarathon på Bornholm gav et væld af rekorder

Billed-indtryk fra Bornholm
New Balance Ultramarathon 2008

Resultater, billeder mm.:

Ultramarathon Bornholm

Ultramarathon Bornholm 6 - 24 og 48 timers

2008-05-21T19:20:00.001+02:00

Den 23. -24. & 25. maj. løbes der ultramarathon Bornholm. Fredag kl. 12 starter de som skal løbe 48 timers, lørdag kl. 12 starter 24 timers (Danmarks første mesterskab i denne disciplin) og søndag kl. 6 starter 6 timers. Søndag kl. 12.00 slutter alle og der bliver målt op og talt sammen. Familien og jeg tager til Bornholm lørdag morgen for at følge DM samt hilse på ultravennerne. En del af de startende ved Copenhagen ultramarathon stiller også til start på Bornholm. B.la. May-Britt (skal løbe om DM i 24 timers), Peter Bøgevig, Mattias Bramstång, Caroline Aistrup, Michael Mørk, Andreas Larsson (skal alle løbe 48 timers) og så var der lige mig. Jeg stiller til start på den ”korte”, 6 timers.Jeg har ikke de store ambitioner i forhold til at nå meget langt. Jeg er ikke sikker på om jeg er helt klar efter de 100 km. for 4 uger siden. Mit mål er dog, at komme over 70 km., hvilket burde være nok til en top 3 placering.

Resultater fra løbet: Klik her (Resultaterne vil blive opdateret hver time)

Copenhagen ultramarathon 2008

2008-05-13T17:02:00.013+02:00

Lørdag d. 26. april:
Så kom dagen, hvor de sidste mange, mange måneders arbejde med dette arrangement skulle stå sin prøve. For undertegnede var det også dagen, hvor jeg, efter en lang skadesperiode og efterfølgende genoptræning og specifik træning op til lige netop dette løb, skulle forsøge at forbedre min tid fra i fjor og om muligt kvalificerer mig til landsholdet.

Først lidt om løbet, set som arrangør:
Det var første gang, at jeg personligt og ALOT som klub, skulle arrangere et ultraløb. Klubben har massere af kompetente og erfarne folk til at arrangere løb, men ultraløb har vi aldrig prøvet.
Hvordan måler man om et arrangement har været en succes!? Man opstiller nogle kriterier der er målbare: Antal af deltagere, sluttider, økonomi mm.
Men vigtigst af alt er deltagernes tilbagemeldinger. Og de har været særdeles positive. Omgivelserne, opmærkningen, forplejning, depoter, servicen og hjælperne ej at forglemme. Alt er blevet rost til skyerne. Der var selvfølgelig også nogle få mangler og noget der kunne være gjort lidt anderledes, ikke noget graverende, heldigvis! Men det tager vi på os og forsøger at gøre det endnu bedre til næste år. 42 personer på henholdsvis 100km., 60 km. og marathon stod klar til start kl. 8.00 på Vestegnen. Der var god stemning, vejret var i top og der blev sat en del personlige rekorder. En del havde valgt at stille til start ved Copenhagen ultramarathon for at debutere som ultraløbere.
Stort tillykke til de mange der nu kan kalde sig for ultraløbere og velkommen i ”klubben”.
Vi betragter arrangementet som værende en succes. Og glæder os til at se endnu flere ultraløbere til næste år.

Om løbet, set som mig :
Kl. 5.00 lørdag morgen. Vækkeuret ringer. Jeg hopper i løbetøjet, sætter over til kaffe og havregrød, vækker Thor (min søn på 10 år, som har insisteret på at stå på sammen med mig), tjekker mail (startliste) en sidste gang inden løbet. SHIT…! Klokken er allerede 5.30. Vi skal mødes med de andre ”morgenfriske” hjælpere fra klubben om en halv time. Skynd dig at spise, Thor. Vi skal ud af døren lige om lidt. Kl. 6.00 mødes vi ved Spisestedet mosen.

For mit vedkommende stod den på opmærkning af ruten sammen med Thor og Kenneth fra ALOT. Vi havde sat max. en time af til dette. Da klokken var 7.30 var vi tilbage ved start. Rigtig mange af deltagerne var ankommet til området og jeg følte ikke at jeg havde overblik over noget som helst. Min taske med mine løbesko var ikke der hvor jeg have stillet den. Ups… jeg skulle også have mit startnummer og chip, øv nu er der kun 15 minutter til start. Der var rigtigt mange som jeg havde glædet mig til at se og lige få en lille sludder med, både løbere, venner og familie. Og så stresser man rundt der som en anden idiot. Det er IKKE anbefalelsesværdigt, både at stå som arrangør af et ultraløb med opgaver om morgenen på løbsdagen og samtidig skulle deltage i løbet. Men det kunne jeg vel have sagt mig selv. Eller også skulle jeg bare have lyttet til dem der

havde sagt det til mig.

Nåh…! Kl. 8.00. Starten gik. Der var god stemning i feltet. Der var diset, lidt koldt men vindstille. Jeg lagde mig i front sammen med fire andre. Tre af dem skulle løbe 60 km. Den sidste og jeg skulle løbe 100 km. Der blev snakket lidt, spurgt lidt ind til og set hinanden lidt an. Allerede på første omgang blev der sat et relativt højt tempo. For højt i forhold til det jeg havde planlagt. Jeg måtte slippe de to der lagde sig i front og satte tempo. Efter 30 km. Lige efter depotet ved start/mål lå jeg pludselig alene i front. Sådan skulle det så være de sidste 70 km., viste det sig. Og så tog den ene kilometer den anden. Fra 70 – 80 km. begyndte det at blive rigtigt hårdt. Og så er der altså langt igen. Det er så her at det for alvor begynder, altså ultraen. Det er her, at alt sund fornuft siger dig at du skal stoppe. Kroppen råber på at du stopper. Det er præcis som Carl Barks så fint illustrere det i tegneserie om Anders And, hvor der sidder en lille djævel på den ene skulder og en lille engel på den anden, de diskuterer og argumenterer hen over hovedet på dig: ”du skal stoppe, det gør ondt og det er ikke sundt”, ”det skal gøre ondt og ja det er nedbrydende for kroppen og ikke særligt sundt, men det bliver godt igen”, ”der er over 25 km. igen, det er mere end en ½-marathon, det er meeeeeget meeeeeeget laaaaangt”, ”du har allerede løbet 75 km., du skal nok klare de sidste, du skal bare fokusere, dele dem op i små bider og så lade være med at pive…” osv. osv. Og lige pludselig er man der. Der hvor man kan se en ende på strabadserne. Og lige pludselig er man i mål, denne gang som vinder. Det er det hele værd (også selv om man ikke vinder). På de sidste 40 km. går jeg lidt ned i tempo. Jeg sætte ca. 15 – 20 minutter til i forhold til mit udlægstempo, hvilket betyder, at min sluttid på 8 timer 17 minutter ikke kvalificerer mig direkte til landsholdet.

Jeg blev dog kontaktet af landsholdets koordinator Morten Pilgaard med en lykønskning samt en tilkendegivelse om, at det giver mig mulighed for deltage på landsholdet i det der kaldes bobler-truppen. Dvs. at man har ikke opfyldt det endelig krav, men er tæt på. Det giver også mulighed for at deltage i VM/EM, hvis der er plads på holdet.

Flere billeder fra løbet: Klik her!

Resultater: Klik her!

Mit næste mål er Ultramarathon Bornholm 6 timers d. 25. maj 2008. Målet er at komme over 72 km. = 12 km./time el. 5 minutter pr. km. i snit).

Til slut vi jeg benytte lejligheden til at takke min kæreste Tina, vores børn, familie, venner og klubkammerater for støtte og opbakning. Det betyder alt. Jeg er bare ikke så god til at vise det.

Endelig i gang igen

2008-02-14T20:53:00.000+01:00

Efter en ufrivillig pause på godt tre måneder på grund af en ledbåndsskade i venstre knæ, formentligt på grund af overbelastning, er jeg nu godt i gang igen. Hvorfor er der så ikke sket en s… her på denne blog!? Ja, det er et godt spørgsmål. Dels har jeg arbejdet meget på at få en masse ting på plads i forhold til Copenhagen ultramarathon. Dels har der ikke været så meget at skrive om da jeg ikke har kunne løbe. Det har sku´ været noget frustrerende, at gå i en uvished om, hvad præcis der er galt med knæet og hvornår man kan komme i gang igen. Jeg har ikke vidst hvad jeg skulle skrive om min skade og har desuden ikke haft lyst.
Jeg har gået til en del behandlinger hos nogle gode fysioterapeuter. Der har jeg fået ultralydsbehandling og gode råd om genoptræning mm. Jeg har forsøgt, at holde formen med spinding og svømning. Dette kommer mig til gavn nu.
Fra nytår og til nu (6-7 uger efter) har jeg kunne løbe regelmæssigt. Jeg har forsøgt at bygge langsomt op, for ikke at overbelaste. Jeg er nok gået for hurtigt frem, hvis man spørger dem der ved noget om fysisk træning. Jeg er på nuværende oppe på ca. 80-90 km. om ugen og det går godt. Jeg kan stadig mærke skaden når jeg vrider i knæet og skal stadig passe på. Men jeg er optimistisk…På lørdag er det 10 uger til at jeg skal løbe Copenhagen ultramarathon 100 km. Jeg har i samråd med Jesper Olsen tilrettelagt et 8 ugers træningsprogram med efterfølgende to ugers nedtrapning. Programmet forudsætter at jeg har en grundform, hvor jeg er i stand til at løbe 80-100 km. om ugen. Dette skulle gerne udmunde i, at jeg er i stand til at løbe de 100 km. på under 8 timer og 10 minutter, hvilket gerne skulle være nok til at kvalificerer mig til en plads på ultralandsholdet og en tur til EM og WM i Italien til november.

Copenhagen ultramarathon

2007-11-14T19:41:00.000+01:00

Copenhagen ultramarathon 2008

ALOT (Albertslund Løb & Triathlon) er stolte af at kunne invitere til
Copenhagen ultramarathon

Albertslund 100 km. Sjællands eneste! Meget hurtig rute!

Dato:
Lørdag den 26. april 2008

Start:
Kl. 8.00 Kongsholmparken, 100 m. fra Boldklubben Syd 1972, BS 72

Distancer:
100 km. - 60 km. - Marathon

Ruten/depoter:
Der løbes på en 10 km. (DAF-opmålt) rute.
Der vil være depot ved start/mål og ved 5 km.

Gratis løbe T-shirt til alle forhåndstilmeldte!

Medalje til alle der gennemfører!

Pris:
100 km. - 450 kr.
60 km. - 350 kr.
Marathon - 200 kr.

Cut-off tider:
40 km. - 5 timer60 km. - 7,5 timer80 km. - 10 timerMål - 13 timer

Tilmelding/betaling:
Via mail til: ultracharley@gmail.com Vi sender dig et konto nr.

Omklædning/bad:
Ved BS 72

Växjö marathon

2007-10-09T16:52:00.001+02:00

Växjö marathon, lørdag d. 13. oktober 2007

2 Prödel Charley ALOT M 35 02:53:32

Resultater: http://www.vaxjomarathon.se/Resultat.asp

Foredrag med Jesper Olsen

2007-10-06T11:43:00.000+02:00

Efter at have læst bogen ”Jorden rundt i løb” af Jesper Kenn Olsen og have hørt hans foredrag om hans fantastiske præstation, tænkte jeg, at Ham måtte vi have til Albertslund og holde et foredrag. Jeg kontaktede Jesper og det ville han rigtig gerne. Min klub ALOT (Albertslund Løb Og Triathlon) var med på ideen. Og nu er det nu!

Foredrag med Jesper ”World run” Olsen onsdag 31. oktober kl. 19.00
Kongsholmcentret, Liljens Kvarter 2, Albertslund

Noget af det han kommer ind på i sit foredrag, er bla.:
Forudsætningerne for verdensløbet.
Præmisserne for at få verdensrekorden godkendt (dokumentation, minimums distance, minimum fire kontinenter fra ocean til ocean osv.)
Nogle af de udfordringer han har mødt under vejs, eks. en bjørn, en sammenstyrtet bro, en tyfon og en ”mindre” regnefejl.
De fysiske forudsætninger? (kroppens imponerende tilpasningsevne).
De mentale forudsætninger?
Kost/væske (bla. ca. 4000 liter væske og ca. 200 kg. chokolade).
Udstyr (bla. 2 babyjoggere, 28 par sko, 46 vejkort og fire stopure).
Mange af de spændende oplevelser han har haft, de mange kulturer og mennesker han har mødt under vejs på sin tur omkring jorden.

Kom til Albertslund og hør den meget spændende og medrivende beretning om World run 1.

Udover en afsindigt spændende beretning, syntes jeg også, at det er meget inspirerende og motiverende i forhold til egen træning og mål. Jeg mener desuden, at alle, uanset niveau, kan bruge meget af det han kommer ind på, i forhold til mentalitet, både inden for løb men også i andre sammenhænge.
Pris: 50 kr.
Billetterne købes kontant hos arrangørerne eller ved indsættelse af beløbet på giro 6 87 87 25. Anfør navn og e-mail adresse så sender vi kvittering. Send gerne e-mail samtidig med at du overfører beløbet. Resterende billetter sælges ved indgangen – se evt. på ALOTs hjemmesiden dagen inden om der er flere pladser.
Arrangør: ALOT Albertslund Løb & Triathlon http://www.alot.nu/
Charley Prødel (21 20 55 14) ultracharley@gmail.com
Klaus Grand (21 37 01 26) klaus.grand@gmail.com

Ölands marathon 2007

2007-09-26T21:49:00.002+02:00

Min familie og jeg skulle holde tre ugers sommerferie i vores, næsten nyerhvervede, fritidshus i Högsby i Sverige, som ligger kun en times kørsel fra Kalmar/Öland. Inden ferien havde jeg søgt efter marathonløb i nærheden af, hvor vores hus ligger og fundet Ölands marathon. Det ville jeg løbe!
Dagene op til løbet gik med de sædvanlige forberedelser, masser af væske, det rigtige at spise og, for mit vedkommende, natriumklorid (salttabletter) for at binde væsken og dermed undgå krampe. Det var mit maraton nr. 23 så jeg ved efterhånden hvad jeg skal indtage og hvad jeg ikke skal indtage dagene op til et marathon. Og salttabletter er noget af det jeg skal indtage. Nu var der imidlertid sket det uheldige, at jeg var løbet tør for salttabletter. Jeg tog ned på Högsby apotek for at købe nogle. Desværre! Udsolgt! Men de kunne skaffes hjem. Men så skulle jeg lige skaffe en recept. Natriumklorid er receptpligtigt i Sverige!? Nåh, så må jeg bare hælde lidt ekstra salt på min mad, tænkte jeg.
Løbet først startede kl. 17, vi kørte hjemmefra i god tid, for at kunne slå et smut ind omkring Kalmar, hvor der blev afholdt Kalmar ironman. Jeg havde to klubkammerater der skulle deltage i dette, Morten og Karsten. Vi mødtes med deres familier og fik en statusrapport og fik heppet lidt inden vi satte kurs mod Öland nord.
Starten gik kl. 17, vejret var godt. Det blæste lidt. Men ellers var det perfekt løbevejr for mig. Ikke for varmt og ikke for koldt. Vi var nogle stykker der lagde os i front fra start. Men inden for de første ti km. var vi kun to. Ved ca. 15 km. fik jeg problemer med maven og måtte en tur i busken. Efterfølgende brugte jeg et par kilometer (og en hel del energi) på at komme op til nummer et igen. Vi fulgtes ind til der var ca. 12 km. tilbage, hvor han måtte slippe. De næste otte km. gik rimelig godt. Jeg fik slået et godt hul og var så godt som sikker på en sejer. MEN!!! Med under to km. igen og et godt forspring til de næste fik jeg krampe i begge ben. ØV øv øv! Først kom den ene forbi. Så kom den anden forbi. Så kom jeg i gang med at gå. Så kom jeg i gang med at løbe. Så måtte jeg ned og gå igen for ikke at få krampe. Lige før mål måtte jeg nærmest humpe af sted på stive, krampende ben for ikke at blive overhældet af nummer fire. Jeg kom altså ind på en tredje plads i tiden 3:02:37. Ikke helt tilfredsstillende. Men jeg kan kun klandre mig selv for det. 14 dages ferie med for meget hygge og for lidt træning (og måske for lidt natriumklorid!?).
Et super hyggeligt løb. Jeg håber, at jeg får mulighed for at komme til Öland og løbe marathon en anden gang.
Link til arrangørerne:
http://www.hogbyif.h.se/friidrott/

Dette skrev arrangørerne efter løbet:

Fortsatt ökat deltagare i Ölands Marathon28 juli: Under de första åren (mitten av 90-talet) tror jag att deltagarantalet var uppåt 100st, men från 2000 och framåt har det varit 55-65st och lite ökande trend. Glädjande nog var det ytterligare några fler i år, 73st startande och 68st fullföljande.På herrsidan låg länge ultralöparen Charley Prødel från Danmark (bl.a. sprungit 100km på 8:38 = 5:11/km) i täten tillsammans med Hultsfreds Joakim Svensson. Joakim släppte ut på tredje varvet men då hade de en ganska stor lucka bakåt. Norges Björn Gjerde och Uppsalas Per Matsson (tror det var Per) hade dock börjat närma sig Joakim. Mot loppets slut leder Charley klart, men när han kommer tillbaka till Löttorp och är påväg ut på sista lilla varvet får han tyvärr kramp i låren och får gå runt sista lilla varvet (2,1km). Där bakom har Björn passerat Joakim och är klar tvåa och passerar nu under slutvarvet även Charley. Väl i mål hade han flera minuter till godo till de tre där bakom och vinner på 2:58:46. Joakim hinner också passera Charley och tar 2a-platsen på 3:02:11 och det är nästan att även Per hinner ifatt på slutet, men blir ändå 6 sekunder efter. Charley alltså 3a på 3:02:37 och Per 4a på 3:02:43. Sen en lucka på några minuter innan ytterligare 3st löpare droppar in, FK Studenternas Kristoffer Tunander 5a på 3:07:04, Operans IF:s Christian Wegman 6a på 3:07:37 och sen Bo Sundström från Kalmar 7a på 3:07:57. Kan också nämnas att totalsegraren Björn även var (överlägsen) segrare i M50-klassen, Joakim vann M40-klassen före Bo och Charley var först i M35 före Per.På damsidan blev det dubbelt Växjö Löparklubb i topp, Kerstin Sandh vann på 3:43:26, medan Susanne Johansson tog 2a-platsen på 3:49:02. Sen långväga besök från Canada på 3e-platsen, Lorelei Sadowski 4:11:57 (sprang tillsammans med sin man, Richard Sadowski, 42a i manliga klassen).Sen gällde även loppet som Ölandsmästerskap och där var det 3st löpare på manliga sidan som gjorde upp om titeln (enda Ölands-dam, Christina Söllscher, fick tyvvär bryta efter ett varv pga problem med knäet). Själv låg jag (Markus Andersson) länge längst fram, men fick på sista varvet sällskap av Sven Jansson. Med 5km kvar fick dock Sven släppa men kapade ändå perset med 8min efter sluttiden 3:10:11. Jag var minuten före i mål på 3:09:09. Vi var 8a resp 9a totalt. Trean Johan Karlsson tävlandes för Högsrums FF, var faktiskt inte så långt bakom, 3a då i Ölandsmästerskapet på tiden 3:19:54.Utöver detta bildarkiv så fotade Dansken Tor Rønnow också en hel del längs med banan och de bilderna tillsammans med kommentarer hittar ni här.

DM 100 km. 2007

2007-09-24T16:10:00.001+02:00

Det var ikke med de store forventninger, jeg var taget til Bornholm for at løbe 100 km. Jeg havde haft lidt bøvl med mit venstre knæ op til løbet. Og mine forberedelser rent træningsmæssigt havde heller ikke været optimale. Så mine mål i prioriteret rækkefølge så således ud: 1. at komme hel igennem. 2. at hive en DM medalje med hjem. 3. at løbe under 8 timer og 30 min. Og to af mine mål blev indfriet.
Tina og jeg tog færgen over lørdag eftermiddag. Da vi ankom til øen, kørte vi direkte til pasta party kl. 17 og World run foredrag kl. 19. Der efter kørte vi til Nexø familie camping og slog teltet op.
Søndag morgen kl. 5.30 ringede vækkeuret, og så var det bare med at få fyldt en masse kulhydrater på.

Starten gik kl. 8.00. Der blev lagt ud i et meget højt tempo. Seks 100 km. løbere lå foran mig.
Jeg havde før start besluttede mig for, at løbe helt mit eget løb, og for alt i verden ikke lade mig rive med. Jeg lagde ud med 5 min. pr. km.
Efterhånden som løbet skred frem fik jeg hentet løberne en efter en, med undtagelse af polakken. Den sidste af DM løberne, Lars Christoffersen, en meget erfaren 24 timers landsholdsløber, overhælde jeg lidt efter 60 km. depotet. Han havde forsøgt at følge med polakken og var gået lidt ned på det. Jeg var godt løbende, holdt stadig ca. 5 min. pr. km.
Lige før 75 km. depotet skete der noget meget meget mærkværdigt!
En motionistløber kommer løbende imod mig. Jeg får øje på ham ca. 100 meter foran mig. Han løber midt på stien og jeg trækker så langt ud til højre som jeg overhoved kan. Han trækker længere og længere over mod min side og i det han løber forbi giver han mig en skuldertakling af den slags man kun ser i ishockey. Jeg holdt mig dog på benene men ryger i et vældigt skænderi med han. Han har absolut ingen forståelse for noget som helst og virker meget truende. Jeg forklarede ham at jeg var i gang med DM og rent faktisk ligger i front.
Derefter råbte jeg noget til han, som jeg desværre ikke ser mig i stand til at stave til her, og løb videre. Til alt held tror jeg ikke ham var i stand til at løbe mig op. Ellers er jeg ret sikker på at han havde gjort det. Resultatet af dette ”sammenstød” blev et trykket ribben og et adrenalin kick der gjorde at jeg løb min næste 5 km. split tid på 24 min. Der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget!
Ved 85 km. havde jeg et forspring til Lars på godt 5 min.
Jeg begyndte at regne og ligge taktik for de sidste 15 km. Jeg var ved at være godt brugt og var gået lidt ned i fart. Ved 90 km. ramte jeg for alvor muren, mine ben ville ikke helt som jeg ville og jeg måtte ned og gå et par gang for ikke at få krampe. Tina som var med det meste af turen rundt, fik hældt noget gel på mig. Og de salt tabletter jeg havde fået ved 80 km. depotet begyndte at virke. Jeg kom i gang med at løbe da der var 4 km. tilbage. Tina råbte til mig, at der var visuel kontakt med Lars og hvis jeg bare kunne holde mig løbende skulle det nok gå. Og det gjorde det. Jeg kom i mål som nr. to. Kun slået at polakken. Og da han af gode grunde ikke kan deltage i et DM, blev det så mig der vandt dette.
Vejret var meget blandet. Det blæste voldsomt, der kom et par regnbyger og da vi, fra Rønne til Nexø løb i medvind, bankede solen ned og det var frygteligt varmt.
Selve løbearrangementet var helt i top, hvilket ikke er så underligt da det er den meget erfarende ultraløber Kim Rasmussen og hans klub Tejn IF der er arrangører af løbet, der både havde halv og hel maraton 100 km. stafet (4x25) og 100 km. individuel. Kan klart anbefales.

Resultater: DAF

Charley

Ursvik ultra 2007

2007-09-23T20:47:00.000+02:00

Ursvik ultra 1. april 2007

75 km. natte ekstrem løb i Stockholm

Indlæg kommer snart!

Ursvik ultra

Kalundborg vintermarathon, søndag d. 14 januar 2007

2007-09-22T21:24:00.001+02:00

Efter at være blevet gjort opmærksom på, fra flere løbevenner, at der var maratonløb i Kalundborg, søndag og efter flere overvejelser om, hvordan jeg kunne planlægge mig ud af en weekend med kæresten (uden børn) samt en familiefødselsdag søndag, faldt brikkerne på plads ved at kæresten var med på ideen om, at tage i sommerhus, ikke særligt langt fra Kalundborg (kun 60-70 km. hver vej) og ved at lave en aftale om, at vi kom til fødselsdag hurtigst muligt efter løbet.Jeg havde lavet en aftale med Lars alias Lassie Klinte fra Zorba Løb om, at jeg skulle samle ham op på Holbæk station kl. 9.33.
På vej mod Kalundborg hørte vi i radioen, at vejret ikke just var til lange løbeture (den korte version af vejrudsigten, tolket af undertegnede). Vinden var på dette tidspunkt omkring stormstyrke og tiltagende. Stormen ville kulminere mellem kl. 10 – 12 i den nord- vestlige del af regionen, altså Kalundborg omkring starttidspunktet L. Men som vi snakkede om i bilen, så ville vi få så meget mere for pengene J.Vi nåede frem til Kalundborg en halv time før start, fik købt startnummer, og fik en sludder med nogle af de andre løbere, bl.a. Peer, der er den eneste dansker der har certifikat til at opmåle løberuter til internationale konkurrencer. Han havde også opmålt denne rute, selv om der ikke var meget internationalt race over det (jeg tror at der var en enkelt svensker ud af de knapt 100 tilmeldte). Peer kunne berette om et, noget kuperet og et meget åbent landskab. Og det må man gi´ ham, der havde han ret. Der var en del heftige stigninger og meget lidt læ på den 21,1 km. lange rundtur, der skulle gennemløbes to gange. Man kunne også vælge, som godt halvdelen af de tilmeldte havde valgt, at løbe ½-marathon.Lidt før kl. 10 stod alle løbere klar. Vi fik de sidste informationer og gik ned til start, hvor vi fik at vide at der ville blive talt ned fra tre og så ville løbet blive skudt i gang. Jeg stod og sludrede med et par ultraløbere jeg havde mødt ved tidligere løb, og pludselig begyndte folk omkring os at løbe. Nåh, så er vi i gang! God tur! Jeg lagde mig ”up front” for at sonderer, hvad der var af muligheder for en placering. Det stod hurtigt klart for mig, at jeg ikke kunne være med blandt de tre hurtigste og besluttede mig for at løbe de sidste 36 km. i et lidt mere adstadigt tempo, hvilket betød at jeg løb resten af turen alene, lige bortset fra de sidste to km. på den første runde, hvor en ½-marathonløber kom op på siden af mig og fulgtes med mig, til han var i mål. Vældigt hyggeligt.Som før nævnt var det en noget kuperet rute og kombineret med den stormende vind og de relativt lave temperaturer, gjorde det udfordringen en hel del større. Ud over vinden, der var så kraftig, at man måtte løbe og holde igen når man havde medvind, var ved at blive blæst omkuld når den kom fra siderne og nærmest stod stille når den kom forfra, kom den første alvorlige prøvelse omkring den 4. km. Vi drejede op i et villakvarter, hvor den ene stejle stigning afløste den anden og lige som man troede at det var overstået, drejede vejen og en ny stigning lå forude. Men op kom vi og så var der kun vinden at kæmpe imod. Den næste alvorlige prøvelse kom ude mellem 11 og 14 km. En kombination af ekstrem modvind og den ene bakke efter den anden, på en meeeeeeget laaaaaaang markvej, gjorde at kilometer tiderne, der for mit vedkommende og under normale forhold ville have ligget på omkring 4,15 lå på omkring 6 min./km. Det føltes som om jeg stod stille i vinden. De sidste km. mod målområdet var ganske behagelige, let ned ad bakke, en del læ og medvind. Det var så første omgang… Anden omgang kunne så krydres med tiltagende vind og en noget heftig regnbyge lige inden, 10 km. (31 km.), hvilket gjorde at jeg var gennemblødt da jeg nåede den berygtede og meget lange markvej. Da jeg nærmede mig målstregen stod der …. ingen ….!? ikke engang en officials? Forståeligt nok, får det var F…. L…. vejr. Men lige inden jeg passerede målstregen kom to friske, og særdeles venlige personer, én med stopur og én med medalje, løbende ud inde fra klubhuset og fik registreret min tid, fik hængt en medalje om min hals og tilbød mig væske og frugt. I klubhuset var der friskbrygget kaffe og en ualmindelig god roulade. Min beskedenhed gjorde, at jeg ”kun” fik to stykker. Jeg kunne ha´ spist en hel roulade, kun fordi den smagte så vanvittigt godt…Jeg kom i mål i tiden 3.17.08 hvilket placerede mig som nr. 4 samlet. 12 minutter efter nr. 3. Jeg løb ca. 10 minutter langsommere på anden omgang. Men er godt tilfreds med min præstation alt taget i betragtning. Den blev vundet i tiden 2.55.41 af Peter Bendixen. Alt i alt et rigtigt godt arrangeret løb, god forplejning og massere af lodtræknings præmier (bare ikke til mig). Alt dette for kun 150 gode danske kr. Link til løbets hjemmeside: http://www.5-taarns-marathon.dk/

Bislett 12 timers indendørs 2006

2007-09-21T20:04:00.001+02:00

Så står den, for mit vedkommende, endnu en gang på ultraløb. Denne gang i Oslo d. 9. december. Denne gang er det ikke på en forudbestemt distance men på tid. Hvor mange km. kan man løbe på henholdsvis 12 eller 24 timer? Jeg har meldt mig til at løbe 12 timers, som den eneste dansker pt. 11 andre danskere har pt. meldt sig til at løbe 24 timers. Her i blandt Jesper "worldrun" Olsen (Dansk rekordholder på bla. 12 timers med 129,351 km., 48 timers med 332,653 km., 6 dages LØB med 756,380 km., 50 km. på 3:17:23 og 100 km. på 6:58:31) og Henrik Tranum (ultra landsholdsløber og uofficiel dansk rekordholder på 6 timers med 78,4 km.). Jeg bliver ikke forbavset, hvis Jesper Olsen slår Alex Henriksens 24 timers rekord på 245,578 km.Hvis man sammenligner tiderne/distancerne, vil det måske undre nogle, at den Danske rekord på 12 timers er relativ kort. Jeg tror, at det skyldes at der er relativt få der løber 12 timers fordi 24 timers er en mere anerkendt ”distance”. Der er da også Danskere der har løbet længere end 129,351 km. på 12 timer, men rekorden er ikke officiel. Søren Raarup har løbet 133,200 km. på 12 timer. Han stiller formentligt også op til 24 timers d. 9-10 december i Oslo.Der bliver løbet på en 540 meter rundbane inde under tilskuertribunen på Bislett Stadion, nordens mest berømte atletikanlæg, placeret i Oslos centrum. 540 meter http://www.cfmoller.com/proj_vis_print.asp?s=1&projID=214&kat=15 Det bliver et lidt specielt løb idet 1/3 af de 540 m. er opvarmet og 2/3 er ikke opvarmet og ikke isoleret. Så 1/3 i ca. +20 grader og 2/3 måske i frostgrader??. Til gengæld skal vi ikke bekymre os om ubehagelige overraskelser så som vind, vejr, nedbør, højdeprofiler, uvisheder omkring hvornår næste væskedepoter dukker op, skæve km. opmærkninger, rute og vejvisning. Alt dette skulle gerne være på plads efter et par omgange Der er udbudt max. 100 startnumre til løbet og her, en måned før løbet, er der kun 16 pladser tilbage og der er rigtig mange der har meldt, at de er interesseret i et startnummer. Så hvis nogle skulle have mod og lyst til at deltage så skal det nok være snart (først til mølle).Mere om løbet på:http://www.kondis.no/default/index.php?aid=56900&k=sjef%2Fforsiden&mid=Hvorfor Det skal da prøves…!Mål: For mit vedkommende er alt over 100 km. tilfredsstillende. Min form er ikke helt den samme som da jeg løb 100 km. i slutningen af august. Jeg har ikke haft nogle træningsture på over 25 km. siden. Har godt nok lige løbet maraton … og der er da også en måned til.Charley

Lidt over en måned senere

Ja… jeg holdt mig jo i gang i 12 timer. Men det holdt hårdt . Det gik rimeligt godt de første 4-5 timer. Jeg fulgtes med Kim Rasmussen i et fint tempo ca. 5 min. pr. km. Alt så godt ud. 5-8 timer var hårde og jeg måtte slippe Kim og løbe lidt for mig selv, lidt med Jesper og lidt med nogle af de andre løbere. Fra 8 og op til 10 timer var en kamp uden lige og jeg havde egentlig besluttet at stoppe ved de 100 km. Det gjorde ondt alle steder, og bare det at gå var en kamp (og så stod der en seng og en kold øl og kaldte på mig for hver 545 meter). Men blev overtalt til at blive på banen. Umiddelbart kunne jeg ikke se noget formål med det, det gjorde bare herre nas. Men Søren (en af hjælperne, og en meget erfaren ultraløber) sagde at jeg formegentlig ville fortryde hvis jeg stoppede før tid og, at jeg under alle omstændigheder ville have ondt dagen efter. Da jeg så så resultaterne efter 10 timer, hvor jeg stadigvæk lå nr. 2, besluttede jeg mig for at blive på banen og gå rundt og dermed forsøge at holde mig i top 3. Jeg forsøgte flere gange at komme i gang med at løbe men uden held. Jeg kunne max. løbe 800m. så begyndte det at gøre for ondt. Jeg forsøgte med skoskift, pauser og massage men der var ikke noget der hjalp. Jeg måtte bare gå og gå og gå…… . Jeg fik tilbagelagt 113,873 km. på de 12 timer og kom ind på en 4. plads. Jeg er glad for at jeg blev på banen . (Tak til Søren Raarup for at overtale mig til at fortsætte). Og ja! Det gør ondt. Også her to dage efter. Men ingen skader.

Der var 11 forskellige nationer med og Danmark gjorde en god figur. En 1. plads til Kim Rasmussen på 12 timers, 137,169 km. (ny dansk rekord), en 2. plads til Jan Andersen på 24 for herre, 223,569 km. (under to omg. foran nr. 3) og en 3. plads til Tina på 24 timers for kvinder 186,203 km. Derudover blev det til to 4. pladser. Anne-Marie Rossen, 24 timers, 164,631 og undertegnede. Vi var i alt 13 danske deltagere.Der skulle tilbagelægges mindst 50 km. (definitionen for ultraløb = 50 km. eller derover) for at det udløste en ”finisher” medalje. Til de mænd som løb over 90 km. 12 timer var der en speciel T-shirt. Kravene for T-shirts var nogle andre for kvinderne og for 24 timers løberne. Meget ok og en motivationsfaktor for nogle.

Selve løbet var godt arrangeret. Forplejningen og servicen var i top, der var opstillet 80 senge til løberne (det var så i en af dem jeg sov i efter løbet), informationen før løbet var god og der var massere af flotte lodtrækningspræmier (bare ikke til mig).Det eneste problem, som til gengæld også var et kæmpe problem, og til stor frustration for de fleste var, at chip systemet ikke virkede optimalt (det var ikke ultimate men noget andet møg). For det første skulle vi løbe med to chips, en primær og en backup i tilfældet af udfald. Det var, hvad det var. Men den primære chip var alt for ustabil. Den registrerede ikke alle omgangene, hvilket resulterede i, at jeg, ifølge resultaterne på storskærmen, på et tidspunkt lå nr. 1, en omg. foran Kim. til trods for, at både han og jeg vidste, at jeg var to omg. efter ham. Og resultaterne som de havde lovet ville komme på storskærm hver time, kom kun hver anden time og med ca. en times forsinkelse. Dvs. 8 timers resultaterne kom først da man havde løbet i 9 timer (og der kan ske meget på en time, særligt til sidst) Sådan noget skal bare være i orden.De fysiske rammer omkring løbet var noget besynderlige. 545 m. rundbane. 1/3 opvarmet til ca. 18 grader og 2/3 ikke opvarmet dvs. et par grader over ude temperatur. De siges, at det var ned til –5 grader uden for. Der var flere der løb med hue og vanter. Jeg selv løb med vanter.

Til tider var det så koldt at jeg måtte i overtrækstøjet.De 80 cm. højdeforskel var ikke noget man lagde mærke til i starten med det gjorde man senere. Det svarede lidt til en lille stigning a la en kørestolsrampe. Det var ikke så slemt at løbe op ad med ned ad var ikke spor sjovt.Jeg havde alt i alt en god oplevelse og er snart ude at løbe igen. Og sidst men ikke mindst, jeg er blevet en erfaring rigere. Næste gang skal jeg være meget bedre forberedt. Både fysisk og mentalt.Træerne vokser ikke ind i himlen…Der kan ses billeder og flere resultater på: http://kondis.no/index.php?akt=ultra

100 km. debut

2007-09-20T19:43:00.001+02:00

Debut på den klassiske ultradistance. 100 km på Bornholm 2006.

Socialmarathom 31. december 2005. Det var her jeg for alvor besluttede mig for at ville prøve kræfter med 100 km. løb. Jeg havde i forvejen løbet knap 20 marathonløb og lavet to stk. ironman. Så jeg havde noget erfaring med de lange løb og med, at være i gang, rent fysisk, i lang tid. Men 100 km. løb!? Det tog rigtig lang tid for mig, at tage beslutningen. Men efter socialmaraton 2005 var jeg mentalt klar til at ”gå” efter det. Jeg løb det før omtalte maraton på fire timer og var fuld af overskud da jeg kom i mål samt til at fejre nytår til langt ud på natten. Og så er det jo bare at træne og træne og forberede sig mentalt. Det sidste er nok mindst lige så vigtigt som den fysiske træning.
Ca. otte måneder, ca. 3000 træningskilometer og en hel del research senere, stod jeg klar til start i Nexø på Bornholm. Noget nervøs men super klar.
Turen gik Bornholm rundt, mod uret, med start og mål i Nexø. Turen er meget kuperet, særligt på de første 50 km. Det var jeg sådan set meget glad for... Det er jo der man har overskuddet. Men… pas på! Ellers hævner det sig på de sidste 50 km. De første 60 km. gik "let". Men ved 65 km. begyndte det at gøre ondt div. steder i benene. Og det blev være og være som km. "gik". Fra 85 til 95 var et helvede. Det var uoverskueligt og det gjorde ondt i hver en muskelfiber i begge ben . Fra 95 og hjem begyndte jeg at kunne se en ende på det, men det var nogle laaaaaange km.
Den sidste kilometer havde jeg følgeskab af mine to børn. Og det var fantastisk at passere målstregen. Tiden blev 8 timer 38 minutter. Jeg blev nr. 6 i løbet ud af ca. 30 startende. Jeg blev nr. 2 i min aldersklasse og dermed DM-sølv for veteraner M35.
Fantastisk debut!På vej hjem på færgen, samme dag: Selvfølgelig kom vi til at holde på nederste bildæk. Min familie, som for øvrigt havde været en super opbakning hele turen igennem, morede sig særdeles meget på min bekostning, da vi skulle op af alle trapperne fra bildækket (John Clees Gaggede gangarter, go home).

Om mig og denne hjemmeside

2007-09-19T22:00:00.002+02:00

På denne side vil jeg hovedsagligt skrive indlæg om løb. For tiden er det ultraløb der har min interesse. Ultraløb er alle distancer over marathon distancen (42,195 km.). Jeg vil mene at grænsen gå ved 50 km. og derover.
Jeg er en mand, født i 1970. Jeg har to børn, Julie (1995) og Thor (1997). Jeg bor sammen med min kæreste Tina. Hun har to børn, Tea (1993) og Naja (1997).Jeg er uddannet maskinarbejder (1991) og pædagog (2004). For tiden arbejder jeg som specialpædagog i en tale/sproggruppe i Taastrup. Tidligere har jeg, i min fritid, dyrket sportsdykning og triathlon. Som sportsdykker opnåede jeg, at få den højeste sportsdykkeruddannelse inde for CMAS (Confédération Mondiale des Activités Subaquatiques) systemet: CMAS*** sportsdykker. Som triathlet nåede jeg, at køre ironman (3800 m. svømning i åbent vant, 180 km. cykling og 42,195 km. løb) to gange. Hurtigste tid i Fredericia 2000: 10 timer 43 minutter. Siden 2002 har der hovedsagligt været løb jeg har koncentreret mig om. I april 2006 løb jeg mit første ultraløb. Jeg deltog i et 24 timers stafet løb. For mit vedkommende var målet at løbe 50 km. på de fire timer jeg skulle løbe. Det lykkedes! Derefter var målet, at deltage i 100 km. på Bornholm i slutningen af august. Løbet var samtidig veteran DM (Der bliver ikke afholdt andre nationale mesterskaber i ultraløb!?). Det blev noget nær den ultimative ultraløbs debut for mig. Jeg løb et meget veldisponeret løb, kom i mål som nr. seks ud af ca. 30 startende, blev nr. to i min aldersklasse (DM-sølv veteran M35 2006) i tiden 8 timer 38 minutter. Mit mål, inden for 2008, er at komme ned under otte timer på en 100 km. og, at komme på ultralandsholdets 100 km. hold. På længere sigt kunne det være 24 timers løb? De to klassiske distancer i ultraløb er 100 km. og 24 timers løb (her gælder det om at løbe så langt som muligt på 24 timer).